Dagbog

1. Dag  147 km.

Dejlig tur op gennem Sjælland i medvind - rigtig god start. Jeg ligger i øjeblikket i et lille grønt område ved Klampenborg - lige ud til strandvejen.

 

2. Dag  244 km.

Startede op så jeg kunne nå færgen lidt over 8 i morges - dejlig tur op langs kysten, hvor der både var morgenbadere og lystfiskere. Det har været meget fint vejt hele dagen - sol og næsten vindstille. Ligger lige nu 50 km sydvest for Jönköping i en skov mellem 2 søer. Myggene er mod forventning, heldigvis ikke det store problem.

 

3. Dag  234 km

Dagen har været meget våd - det har stort set regnet hele dagen. Vinden har været svag fra Nord - altså lidt modvind.

Jeg var inde på en rasteplads hvor jeg kunne "snolde" lidt kiks m.m. som jeg lagde på et bord, mens jeg ringede hjem til Mia, men man skal ikke vende ryggen til sit guf her oppe - da jeg vendte mig om sad en krage og forsøgte at åbne mine kiks - sådan en tyveknægt.

Lige nu ligger jeg 10 km Nord for Kristinehamn ved Vänern under nogle graner og lige nu regner det vist ikke.

 

4. Dag  243 km

Dagen startede overskyet og med svag modvind senere klarede det op med fint solskinsvejr og vinden vendte til medvind.

Jeg sidder mellem 10 - 12 timer på cyklen om dagen - jeg står op kl. 6.00 og slår telt op ca. kl. 21.30, så der er ikke meget tid til at se mig omkring i de byen jeg kører igennem, men jeg besluttet at jeg vil bruge lidt tid senere når jeg kommer til nogle større byer, jeg skal jo ikke slå nogen rekord denne gang.

Lige nu ligger jeg 40 km Nord for byen Mora - som sædvanlig i en skov.

 

5. Dag  225 km

Dagen startede dejligt - vindstille og solskin. Senere blev det overskyet og noget koldere. De første 100 km var meget kuperet - jeg var på et tidspunkt 600 m over havets overflade - senere fladede det noget ud. Alt virker som det skal og jeg kan forholdsvis nemt skaffe proviant - jeg kommer jævnligt til tankstationer e.l.

Jeg ligger lige nu 50 km Syd for Östersund.

 

6. Dag  250 km

Dagen startede med solskin - senere byger og lidt vind fra vest. Hen under aften er det vindstille. Lige nu (kl.22.30) er solen ved at gå ned - så jeg kan godt mærke at nætterne bliver kortere og kortere.

Jeg har netop paseret grænsen til Lapland ved byen Dorotea, som er sydporten til Lapland.

Her i området ser det ud til at have været et forfærdeligt uvejr - træer er væltet og ved husene ligge brædder og tagpotter. Jeg er kravlet i posen mellem byerne Dorotea og Velhelmina på et fjeld som hedder Granberget.

 

7. Dag  254 km

Dagen startede med regn - alt var vådt da jeg stod op, men efter ca 10 km stoppede regnen og det var godt vejr, med vestlig vind, indtil hen under aften hvor det begyndte at regne igen. Der ligger stadig sne i vejsiderne og birketræerne er ikke sprunget ud endnu - så de er noget bagud i forhold til derhjemme.

I dag fik jeg muligheden for at overnatte på en campingplads og det var kærkommet, da jeg så har mulighed for at på tørret alle mine ting. Teltet hænger lige nu i brusekabinen.

 

8. Dag  217 km 

I dag var en rigtig "slapper dag" Jeg kunne først komme af sted lidt over kl. 9.00 da receptionen på campingpladsen ikke åbnede før. Vejret i dag var perkekt cykelvejr - vindstille og overskyet, men tørt. Jeg kører på hovedvej E4, som heroppe er meget dårlig - den er meget smal  og hullet, når så bilerne må køre 110 km/t, skal man være opmærksom.

Jeg ligger ved en lille by som hedder Kalix 50 km fra den Finske grænse.

 

9. Dag  226 km.  (rundet 2000 km)

Vejret er som det plejer, dog med lidt mere sol. Turen i dag gik gennem mange små byer og en enkelt stor "Oulo" som ligger i Findland. Grænsen til Finland blev krydset ved byen Haparanda/Tornio. Det har været den fladeste etape jeg nogen sinde har kørt - selv Lolland har flere bakker.

Man kan godt mærke at det er fridag - Finnerne ruller på rulleskøjter med skistave, jeg mødte i hvert fald mange på en ellers udemærkede cykelstier. I dag fik jeg også lige ringet til mor og aflagt beretning, men jeg tror nu nok at hun også følger mig her.

Jeg ligger lige nu 35 km Syd for Oulo.

 

10. Dag  249 km

Vejret er som det plejer skiftevis sol/skyet om formiddagen og senere regn. Så endnu engang er alt blevet gennemblødt. Jeg prøver at finde et sted hver dag hvor jeg kan få en kop kaffe og lykkedes også i dag - lækkert. Hele formiddagen kørte jeg gennem et fladt kedeligt terræn med marker - de er i øvrigt første ved at så nu. Om eftermiddagen er terrænnet blevet lidt mere kuperet med søer hele tiden.

Jeg kan ikke rigtig fortælle hvor jeg er, hvor jeg ligger ikke i nærheden af noget som helst, som hedder noget - der er dog ca 300 km til den Russiske grænse. Jeg har fundet et skur med et lille udhængt hvor jeg har søgt ly for regnen.

 

11. Dag  225 km

Overskyet hele dagen med østlig frisk vind - som betyder at jeg har haft sidevind, men det gør nu ikke så meget, for jeg har kørt i skov hele dagen.

Midt på dagen havde jeg "tunge ben" så derfor den lidt kortere etape - jeg synes ellers jeg har spist og drukket korrekt hele dagen.

Jeg ligger 150 m fra vejen inde i en skov og 75 km fra den Russiske grænse, som jeg glæder mig til at krydse, da resten af ruten nu foregår i lande og terræn hvor jeg ikke været før.

 

12. Dag  221 km

Så kom jeg til Rusland - det er godt nok noget af en omvæltning. Da jeg kom til grænsen var der ca. 2 km kø af lastbiler, jeg kørte bare udenom sammen med personvogne og kom da også hurtigt frem til første kontrolpost - viste mit pas og alt var ok - det var sgu nemt tænke jeg, men jeg blev klogere da jeg kom til en kontrolpost mere, hvor de meget mistroisk kontrolerede mit pas i specielt lys osv. spurgte en masse på Russisk og jeg svarede på Engelsk og med lidt hjælp fra nogle personer i køen, fandt de ud af at jeg var på cykel og ikke var farlig.... Jeg måtte igennem 5 kontrolposter før alt var i orden - de lå med en par kilometer i mellem, den sidste en times kørsel fra den forrige :-(

Jeg har nu kørt noget i Rusland og magen til svineri skal man lede længe efter - der ligger affald i vejsiderne, gamle bilvrag m.m. så i tror det er løgn.

Jeg glæder mig allerede til jeg kommer ud af Rusland igen og alligevel så bliver det spændende at se Sankt Petersborg i morgen - jeg ligger ca. 25 km fra byen og vil bruge lidt tid der.

 

13. Dag  192 km

Jeg stod op kl. 5 og kørte mod Sankt Petersborg - jo tættere jeg kom mod byen jo mere trafik blev der og da jeg nåede centrum var det helt vildt med gamle biler der kørte rund - d.v.s hvis de kunne køre - jeg så utrolig mange biler i vejsiden med motorhjelmen åben, eller blive trukket af hinanden. Byen var meget flot med spir og tårne i guld og blå farver - men kom man lidt ned af sidegaderne er standarten som en kolonihavehus fra før krigen - noget gammelt skrammel og menneskerne var fatige - jeg så drenge tigge mellem bilerne i lyskrydsene. Jeg brugte det meste af formidagen i byen, som i øvrigt ikke er beregnet til cykler - jeg så vel 10 cykler på de 50 km gennem byen.

Men nu er jeg kommet til Estland - helt anderledes land - ren og pænt og væsentligt højrede standart på bilerne m.m. Jeg er kommet 10 km ind i landet

 

14. Dag  251 km

En stille og rolig dag i med-/sidevind fra Øst. Prøvede som sædvanlig af finde et sted hvor jeg kunne få min morgenkaffe og det lykkedes også, men da jeg skulle betale var der problemer - Euro, visakort er ikke gangbart lidt ude på landet, så efter at have prøvet på en cafe og tankstation, lykkedes det at få vekslet nogle Euro hos en dame på et lille kontor.

Her er mange gode hovedveje, som er bygget med EU tilskud (står der på skilte langs vejene) men når pengene er brugt op stopper vejen - så det er med at passe på at få drejet af i tide.

Jeg ligger lige nu 25 km Nord for byen Balga, som også er grænseby til Letland.

 

15. Dag  234 km

En rigtig hyggedag - hele dagen i medvind og med mange gode pauser i grøftekanten med benene oppe af skråningen - dejligt.

Sidst på eftermiddagen kom jeg til Riga, som ligner de fleste storbyer, bortset fra den heller ikke er beregnet til cykler, så det var op og ned af cykelstier for ikke at komme i vejen for bilerne - så derfor tog det 2 timer at komme gennem byen.

Lige nu ligger jeg 20 km fra grænsen til Litauen.

 

16. Dag  234 km.

Jeg kørte de 20 km til Litauen i dejlig solskin, senere på dagen blev det overskyet men ok alligevel. Jeg kørte gennem Litauen uden problemer - dejlig fladt. Da jeg kom til grænse til Rusland havde jeg samme problemer som sidst - kontrol og atter kontrol - det tager en evighed, men det lykkedes og jeg er i Rusland lige nu og mangler et par hundrede km til Polen. Jeg ligger lige nu ved en by som hedder "Bolsakovo" De har i øvrigt en mærkelig regel her i Rusland, for at komme ind i landet skal man love at blive i 3 dage, men da jeg sagde at jeg så måtte cyklen Syd om, fik jeg lov til at passere landet på 1 døgn.

 

17. Dag  236 km.

Det havde regnet i nat, så teltet var vådt da jeg stod op, men det regnede da heldigvis ikke længere og det holdt også tørvejr resten af dagen.

Jeg kom til den Polske grænse kl. 16.00 og mødte den sædvanlig lange kø på den Russiske side - jeg kørte uden om bilkøen og kom forholdsvis hurtigt igennem. Da jeg nåede til den Polske grænsekontrol, var den helt anderledes flinke mennesker - de talte engelsk og stimlede sammen omkring mig for at høre om min tur. Jeg var lige inde og handle lidt guf i byen "Elblag" og ligger lige nu med en 30 cm lang røget pølse og lidt nybagt brød - DET ER DET RENE SVIR... Jeg overnatter ved byen "Malbork".

 

18. Dag  233 km

Dagen startede i solskin og for første gang kunne jeg starte dagen i shorts. Vejene var noget af det dårligste på turen - betonvej fra krigens tid med mange huller. I byerne var det brosten jeg kørte på.

Vejene er ikke særligt brede og når så der kom lastbiler dytter de bare og forventer at jeg trækker ind i rabatten - flere gange tror jeg at jeg kunne røre lastbilen nåe de passerede. Nu er vejene ok de blev bedre jo længere jeg kom mod Vest.

Jeg ligger 30 km Vest for byen "Walcz"

 

19. Dag  247 km

Dagen igennem med høj solskin. Kørte gennem den Polske storby "Szczecin" - igen en by som ikke er beregnet til cyklister. Kl. 13.15 nåede jeg grænsen til Tyskland - stille og rolig grænsekontrol - ikke så mistroiske.

Jeg kørte ind på det første cafeteria jeg mødte og fik en solid måltid (Dansk standart) Jeg ligger 30 km Nordvest for byen "Neu Brandenburg" og har ca. 75 km til færgen i Rostock. Det er for resten sjovt at det er først nu at jeg ser en vindmølle på hele turen ( sjovt hvad man kører og lægger mærke til)

 

20. Dag  129 km

 

Kørte afsted lidt tidligere, for at have god tid, til at køre de ca. 75 km til Rostock. Ankom da også 1 time før færgen skulle sejle ( kl. 11.00 ) Den blev brugt på et toiletbesøg, hvor der blev sprøjtet lidt rigeligt med vandet, og skiftet tøj, så jeg ikke forpestede hele færgen. om bord på færgen fik jeg noget at spise, og så kunne jeg ikke lade være, jeg måtte have en kold øl (dejligt ).

Ankom til Gedser kl. 13.00 og kørte stille og roligt hjemad mod Maribo. Undervejs havde jeg lige et kort ophold i XL-BYG i Sakskøbing, skulle lige sige "hej" til min bror Kim (som hver dag har opdateret hjemmesiden). Bagefter måtte jeg lige forbi min mor, for at anmelde min hjemkomst, så hun igen kan sove roligt om natten.   Ankom til hjemmet i Maribo kl. 16.00 hvor jeg hurtigt fik tømt cykeltaskerne. fik et dejligt og tiltrængt bad, og har ellers nydt resten af dagen med familien.

 

 

 

TUREN BLEV IALT PÅ  4491 KM. SOM TOG 19 DØGN OG 2 TIMER

 

GENNEMSNIT PR. DAG  235,33 KM