Dagbog

1. dag 12. juni 153 km

P.g.a. flyforsinkelse blev starten på turen forsinket ca. en halv dag, sådan at jeg startede fra Nordkap i dag kl. 13.30. Vejret var rigtig dårligt - højst 20 m sigt og med regn og blæst. Jeg har lige talt med to unge mænd ( ca. 20 år ) som skal cykle samme tur som mig, men blot som en slags hyggetyr, da de påregner at bruge 6 uger på projektet.

Efter start fik jeg handlet lidt i Honningsvåg og er nu i telt i nærheden af Skaidi 153 km fra Nordkap. Det er lyst døgnet rundt og temp. er 10 gr.

Jeg er kommet i gang og trods det dårlige vejr, har det været dejligt at kommet i gang og distancen er også OK - halv dag - halv distance.

Jeg kan i øvrigt opfordre til følge med i Folketidende (Maribosiderne) som jeg også har kontakt med jævnligt..

 

2. dag 13. juni 312 km

Så kom jeg i gang med de lange etaper. Jeg startede tidligt i morges i dejlig vejr - vindstille og lidt overskyet. Jeg havde en 3 timers tur over et fjeldområde som hedder Sennelandet, hvorefter jeg fortsatte til Alta og fik købt proviant. Herfra så videre mod Kautokeine, men her begyndte de at knibe med vædske p.g.a. temperaturen var steget til ca. 28 gr. heldigvis fandt jeg en lille købmand hvor jeg kunne købe noget sodavand. En varm dag som i dag er mit forbrugt af vædske ca. 8 l mod normalt 4-5 l og det er jo ikke altid lige smart at fylde 8 l på cyklen hver dag, da vægten på cyklen betyder meget for hvor meget energi jeg skal bruge, er det vigtig at jeg kan handle undervejs.

Lige nu ligger jeg 15 km. vest for byen Enontekiö i Findland - i skoven 100 m fra vejen og det småregner og tordner i horizonten. Hvis i piver over myg i sommervarmen, skulle i prøve at være her :-)

 

3. dag 14. juni 277 km

I morges da jeg stod op var det dejlig varmt, så dagens etape startede i shorts. Lidt senere blev det kraftig blæst (måske storm) fra vest og noget koldere, så resten af dage havde jeg side-/modvind og måtte skifte til varmere tøj - så derfor den korte etape.

Landskabet er meget ensformigt - lav skovbevoksning og noget kuperet. Mine ben har det udemærket, den stride vind kan ikke mærkes i benene og cyklen er bare perfekt.

Lige nu ligger jeg 20 km vest for byen Gallivare i Sverige - solen skinner og det 4-6 gr.

Jeg vil inden jeg lægger mig til at sove, endnu en gang ønske min kærreste Mia tillykke med fødselsdagen.

 

4.dag 15. juni 273 km 

I formiddag var vejret fornuftigt men over middag var det samme vind som i går og det går hårdt ud over længden på dagens etape. Jeg ligger det meste af tiden ind over styret og tramper hårdt i pedalerne, men stadigvæk går det fint med benene.

Undervejs i dag har jeg paseret polarcirklen og det sted hvor jeg måtte stoppe sidste år p.g.a. defekt cykel.

I dag måtte jeg sande at det ikke er alle steder at teknink og udvikling er nået til - efter at have handlet hos en lille købmand kunne han ikke mogtage visakort og da jeg så ville betale med 50 Euro kunne han ikke finde ud af hvor meget jeg skulle have tilbage, så jeg måtte kører videre - heldigvis var der ikke langt til en lidt større landhandel hvor jeg kunne handle.

Lige nu ligge jeg ved byen Slagnäs og lytter til blæsevejret uden for teltet. Jeg har fået at vide hjemmefra at det ikke skulle blæse så kraftigt i dag, men nu håber jeg blot at vinden - enten vender eller lægger sig lidt - men bli'r vist ikke i morgen har jeg fået at vide og jeg har ellers fødselsdag. 

 

5.dag 16. juni 250 km

Jeg stoppede etapen lidt før beregnet, da jeg er blever meget forkølet og har fået halsbetændelse - i hvert fald ondt i halsen. Jeg vil tage godt med varmt tøj på i nat - en klud om halsen og en god nats søvn, så skal det nok hjælpe.

På etapen i dag blæste det stadig en del - dog ikke så kraftigt som de foregående dage og p.g.a min forkøelse valgte jeg at tage det lidt stille - måske lidt for stille.

Jeg fik også en lille formiddagslur ved en tankstation - jeg skulle vente på den åbnede, men det var ventetiden vær for fik jeg morgenkaffe (god fødselsdag).

Jeg skal lige huske at sige tak får alle de sms beskeder jeg har fået i dag, det varmer. Lige nu er de 12 gr varmt og jeg ligger syd for byen Dorota - ca. halvt ned i Sverige.

Jeg glæder mig til at komme lidt længere syd på, hvor der sker lidt mere på vejene - det er utrolig kedeligt at køre i disse øde områder.

Lidt gunstig vind og lidt mere varme så kommer der lidt mere længde på etaperne.

Husk at kigge i fotoalbummet jeg sender et billede dagligt.

 

6.dag 17. juni 293 km

Det var dejlig med en god nats søvn, jeg har det meget bedre i min hals og min forkøelse virker som den er aftagende.

Det regnende fra mogenstunden og alt var vådt da jeg pakkede sammen - senere blev det solskin og jeg stoppede og fik tørret telt og tøj.

Da det samtidig blev vindstille steg humøret - så nu kører det... 

Inden jeg fik paseret Østers0und fik jeg mulighed for at drikke kaffe  på en tankstation ( 3 kopper ren luxus).

Jeg er jo meget afhængig af min GPS navigator for ikke at ende på en motorvej eller bare køre forkert - men ved et batteriskift i dag blev min rute slettet i navigatoren og hvis ikke det er fordi jeg kendte ruten herfra til Rødby, var det ikke så godt. Jeg har aftalt af jeg i Maribo kan få downloadet ruten fra Rødby til Gilbraltar, på ny inkl. sikkerhedskopi. Normalt skulle der ikke være problemer ved batteriskift - måske har jeg lavet en fejl.

I dag fik jeg forresten mit første varme måltid hakkebøf med promfrites. Lige nu er det flot vejr - ingen vind og jeg ligger lige udenfor byen Ytterhogdal. -:)

 

7.dag 18. juni 229 km

Øv dag...jeg er utrolig uheldig med vinden - i dag havde jeg igen modvind hele dagen 8-10 m/sek. Jeg har endnu ikke haft medvind på denne tur - men så har jeg forhåbenlig noget til gode.

I morges sov jeg en time længere end beregnet ( jeg må ha' trængt til det) og startede i høj solskin en meget kuperet etape - mellem 250 og 500 mtr. over havet. Jeg har forladt vej 45 og er nu på vej 26. I dag mødte jeg fire Danske campingvogne på en rasteplads og var så venlige at hjælpe mig med 4 liter vædske, så spare jeg en tur forbi en købmand. Senere spiste jeg på en campingplads - fik æggekage med salat, men vinden blæste hele tiden min salat af tallerkenen - så det blev bare æggekage. Min forkøelse er næsten væk. Jeg ligger lige nu 20 km nord for byen Vansbro.

 

8.dag 19. juni 280 km

Dagen startede med blæst og regn - men det er jo ikke noget nyt. De regnede et par timer, så blev det tørvejr og i løbet af eftermiddagen lagde vinden sig også, sådan at det nu ( kl. 23.00) er helt vindstille med lidt finregn.

I dag var jeg lige nede at snuse til Sveriges største sø - Vänern (se fotoalbum) for derefter at dreje lidt ind i land igen. Alt fungerer som det skal - både cykel og ben - dog kan jeg da godt mærke mine knæ værker lidt her sidst på aftenen.

Jeg ligger lige nu ved byen Skövde.

 

9.dag 20. juni 261 km

I dag behøver jeg vel ikke at skrive hvordan vinden var - MODVIND. Dagen startede ellers med svag vind og lidt regn, men ved middagstid blæste det op og det har blæst indtil her under aften hvor vinden har lagt sig.

Et par gange i dag har jeg begyndt at "nikke" med hovedet og har måtte lægge mig i grøften for at få en halv time på øjet. Kommer jeg forbi hvor jeg et sted hvor jeg kan købe kaffe er det super - 3 kopper gør underværker.

Lige nu befinder jeg mig 60 - 70 km fra færgen til Danmark i en by som hedder Laholm. Jeg forventer at være i Maribo omkring spisetid i morgen aften og ja der er modvind ned gennem Sjælland og Lolland-Falster.

 

10.dag 21. juni 256 km

Dagens første del gik til færgen til Danmark (ca. 75 km) derefter ned over Sjælland og så til Lolland. Hele dagen småbyger og modvind. Da jeg nåede syd for Guldborg blev jeg mødt af Lasse (min søn) som cyklede med en 4-5 km og jeg fik ønsket ham tillykke med hans flotte afgangseksamen i 9 kl. Derefter ca. 10 km til Maribo, hvor familien stod klar med flag - Folketidende var også til stede.

Jeg fik skiftet dæk og smurt min cykel - har fået lidt godt at spise og så lægger jeg mig til at sove her kl. 21.45 - jeg skal med færgen fra Rødby kl. 04.15 og så fortsætter turen ned gennem Tyskland. Der en masse foto's klar i fotoalbummet ( jeg har fået tømt mit kamera inden jeg fortsatte).

 

11.dag 22. juni 254 km

jeg stod op kl. 2.00 i nat og fortsatte sydpå i modvind. Da jeg skulle to gange med færge i dag ( Rødby-Putgarden og over Elben), viste jeg godt at der ville blive lidt ventetid. Jeg fik også en time på øjet på en bænk. Da jeg nåede til Neumünster fik jeg problemer med to af de bagerste tandhjul der gik løs - jeg fik det midlertidigt strammet, men måtte ind til en cykelforretning for at for det lavet ordenligt. Så cyklen er OK igen. Lige nu ligger jeg ved Bremervörde og er på vej i soveposen. Jeg har fået melding om at der skulle være chance for medvind på søndang og nogle dage fremover - men der skal nok meget held til at jeg nu kan slå rekorden, men der er en chance og den kører jeg efter.

 

12.dag 23. juni 256 km

En eller anden rekord må jeg da ha' slået - jeg har cyklet 3000 km i modvind. Nej... helt så slemt var det nu ikke i dag - modvind ja, men ikke så slemt. Dagen etape er gået gennem en masse små byer og meget fladt landskab - der må bo en masse mennesker i denne del af Tyskland, man ser i hvert fald mennesker overalt.

Jeg cyklede 5-6 km sammen med en lokal mand på racercykel, han spurgte mig om jeg har haft uheld med biler, for der er ingen lokale som bruger cykelstierne - de er meget dårlig stand - man kører simpelhen på vejen og så må bilerne køre udenom. Jeg holder mig nu til cykelstierne, men resulterede da også i at jeg kørte i et hul og holderen til min GPS knækkede og GPS'en  fløj hen af vejen. Jeg var sikker på at den var gået i stykker, men den fejlede intet... Pyyh ha og heldigvis kan cyklen godt klare sådanne huller.

Jeg ligger lige nu ved byen Ahaus i Tyskland.

 

13.dag 24. juni 250 km

På dagens etape var der utrolig meget kørsel i byer og her til aften føler jeg slet ikke at jeg har brugt den energi jeg havde mulighed for. Det ta'r lang tid at komme igennem byerne - det har jeg slet ikke været forberedt på. Dagens vejr har været fint - næsten vindstille og ca. 30 gr. Efter en tur på et par timer gennem Holland, ligger jeg nu i Belgien ved en by som hedder Jodoigne.

Jeg håber på at der kommer nogle etaper hvor der ikke er så meget beboelse så jeg kan nå lidt længere pr. dag.

 

14.dag 25. juni 263 km

Jeg paserede grænsen til Frankrig kl. 10.00 ved byen Grandiu. Vejret har hele dagen været vindstille og overskyet. Vejene har været kuperet - ikke lange, men korte stejle bakker. I forhold til Holland og Belgien er der meget stille i Frankrig - jeg ser ikke ret mange mennesker.

Jeg ligger lige nu i en forstad til Paris, som hedder Meaux og i morgen skal jeg bare udenom Paris og det kan j være vanskeligt nok.

 

15.dag 26. juni 210 km

Vejrudsigten for i dag viste at jeg nok ville ha' medvind, men det viste sig at være forkert - jeg havde modvind hele dagen og når så landskabet var lige så fladt som en pandekage,  var det en streng dag - jeg har ligget ind over styret hele dagen.

Jeg kom til en stor by ved navn Orleans - en gammel by med sporvogne og en masse at kigge på, så meget at jeg glemte at holde øje med navigatoren - så jeg kørte forkert - navigatoren lægger så bare en ny rute ud fra den vej jeg kører nu - en stor omvej.

Jeg ligger lige nu ved byen Charmont-Tharonne og håber at vejrudsigten kunne være forkert - men til min fordel...

 

16.dag 27. juni 255 km

I dag var det meget varmt (ca. 30 gr) men dog overskyet og med svag vind - perfekt cykelvejr. Igen i dag er etapen gået gennem en del rigtig gamle byer, som næsten alle ser ud til at ligge i en dal. Jeg kører ned af bakke mod centrum, for derefter at køre opad igen. Jeg troede at det var en skrøne - når man sagde at Franskmænd ikke kan andet sprog end fransk, men det er det ikke - jeg taler engelsk og tysk, men de fatter ikke en meter - unge eller gamle det er lige meget. Så tegnsprog og dansk kan være lige så godt som alt andet.

Nu ved jeg tilfældigvis af Frankrig spiller fodbold her til aften og det mærkes tydeligt alt er fuldstændigt dødt - jeg er lige kørt gennem byen Ruffec og der var ikke en kat på gaderne - helt dødt. Lige nu er teltet slået på på sydsiden af byen og alt er dejlig roligt. Ca. 150 km til Bordeux.

 

17.dag 28. juni 240 km

I dag har det været utroligt varmt - høj solskin og næsten vindstille. Når jeg holdt stille haglede sveden af mig, så det bedste var sådan set at være på cyklen, så jeg da lidt luft. Grunden til at turen i dagen blev så kort, var at jeg har mistet min mobeltelefon og jeg opdagede det først da jeg nåede til byen Montmoreou, hvor jeg skulle handle lidt, mens jeg sad og fik lidt at drikke, ville jeg ringe hjem til Mia - så var telefonen væk - sikkert mistet da jeg pakkede i morges. Prøv så lige at forestiller jer hvordan man forklarer en Fransk ekspedient i en telebutik - at man skal bruge en mobil med taletidskort og som også skal kunne bruges i Spanien - men det lykkedes (en time spildt) I øvrigt kan jeg først ringe fra den om 4 dage, så er noget med at aftale hvornår de hjemmefra skal ringe så jeg kan ha' den tændt.

Lige nu ligger jeg ved byen Pissos i en dejlig fyrretræskov (minder om Sverige) og forventer at krydse grænsen til Spanien i morgen..

 

18.dag 29. juni 237 km

Så er jeg kommet til Spanien. Endnu en meget varm dag, men dog lidt skyer på himmelen. Jeg krydsede Pyranærene i den Nordlige ende hvor de ikke så høje - alligevel kom jeg op i en højde af ca. 900 m og havde stigninger på 9% over 8 - 9 km. Lige nu ligger jeg 10 km Nord for Pamplona ved en lille by som hedder Ostiz. 

 

19.dag 30. juni 256 km

Igen en utrolig varm dag - i dag sneg temp. sig op på 35-40 gr. Senere på dagen kom der noget torden og nogle gevaldige regnskyld - det var noget der friskede. Det var igen en dag hvor der går meget tid med at skaffe vædske ca. 12 l i dag.

Det var godt jeg startede tidligt, for Pamplona var en pæn stor by og den skulle jeg lige i gennem - så jeg slap for den megen trafik. Derefter gik det ud over det spanske højland - jeg har næsten kørt 200 km med svag stigning op ad og stigningen stoppede først ved La Corresca 1196m over havet og jeg nu ligger ved byen Negredo. Jeg gætter på at der ca. er 75 - 100 km til Madrid - men der suser jeg lige udenom...

 

20.dag 1. juli 252 km

I nat var det et frygteligt tordenvejr - så er vågnet nogle gange, men her til morgen var det klart vejr og her op ad dagen er det igen meget varmt - jeg så et termometer i en by, de stod på 40 gr. så vædskemængden var igen oppe på ca. 12 l. Flere gange stoppede jeg på rastepladser og fik kold vand i hovedet. Jeg cykler i øjeblikket på den Spanske autovia - en tresporet landevej og billisterne er meget venlige de dytter og vinker. Lige nu ligger jeg på bagsiden af en rasteplads i nærheden af byen Madridejos og har ca. 560 - 570 km til målet.

 

21.dag 2. juli 300 km

Så er det til at se en ende på, jeg mangler 260 - 270 km til målet. Jeg har kørt på Autoviaen hele dagen - en lidt køligere dag ca. 35 gr. og et forbrug af vædske som de sidste dage (ca. 12 l). Nord for La Carolina begyndte nogle utrolig flotte bjergområder, men med nogle volsomme stigninger. Jeg ligger lige nu Nord for byen Granada og glæder mig til i morgen.

 

22.dag 3. juli 267 km

Sidste dag - Igen en meget varm dag - omkring de 40 gr. Det har igen været et meget flot landskab at køre igennem. Jeg havde lige krydset grænsen til Gibraltar og var kørt i på en tankstation, da jeg blev kontaktet af nogle Danskere, da blev jeg godt nok overrasket - så viser det sig at det er Kenneth Prehn fra Folketidende, som har arrangeret at de skulle modtaget mig hernede ( jeg skal nok komme tilbage til hvem de er og hvad de laver her) - her er megt dårlig mobil dækning så jeg vender tilbage med mere info i morgen..... :-)

 

 

Afslutning.

Ja, nu er jeg kommet hjem, sidder foran computeren, og vil lige afslutte de sidste par dage.

Da jeg mandag aften ankom til Gibraltar, blev jeg til min store overraskelse modtaget af en flok danskere, som alle arbejder i Jydske banks fillial i Gibraltar.

De havde medbragt campagne, øl og sesamboller, så der blev skålet, og snakken gik, det var kanon hyggeligt. Da jeg fortalte at jeg var kørt igennem bjergene omkring Ronda (fantastisk smukt område ), blev alle nærmest målløse, de var meget imponeret, og fortalte at der netop i disse bjerge hvert år bliver kørt et cykelmotionsløb på ca. 100 km, og mange træner hele året og formår alligevel ikke at gennemføre. Jeg blev senere kørt en rundtur i Gibraltar i en BMW cabriolet, det var supergodt. Bagefter kørte alle hjem til Thomas og Gitte Urfeldt, hvor jeg iøvrigt fik logi for natten ( 1000 tak ) her fik jeg et tiltrængt bad, og en tur i poolen. Tirsdag morgen kørte jeg med taxi til lufthavnen i Malaga, hvor der var afgang omkring middagstid, og ankomst København ca. kl. 16.00. Her blev jeg hentet af min bror Kim, og vi kørte hjem til Maribo, hvor familien ventede.

 

Mange har allerede spurgt om jeg, nu hvor rekorden ikke blev slået, vil prøve igen. Hertil kan jeg helt klart svare NEJ. Nu har jeg trods alt gennemført distancen, det er jeg glad for, jeg har brugt de sidste 2 år på træning og planlægning, det kræver så utroligt megen tid. Så nu vil jeg holde et par ugers ferie, slappe af og nyde den Danske sommer.

Hermed slut for denne gang, tak til alle som har fulgt mig på turen.

 

 

 

 

5624 km på 21,5 dag gennemsnit på 261,5 km pr. dag

 

Rekorden er stadig Erik Straarup's Tillykke